(Illustration: AI-genereret billede)
Da Køge Byråd stoppede planprocessen for Vallø Energipark, blev ét stort projekt taget af bordet. Hensynet til natur, naboer og lokalsamfund skal tages alvorligt. Men behovet for grøn energi forsvinder ikke, fordi ét projekt bliver opgivet.
Køge har også et ansvar
Med energiaftalen fra 2022 satte et bredt flertal i Folketinget en national ambition om at firedoble elproduktionen fra solenergi og vindmøller på land frem mod 2030. Det svarer til omkring 50 TWh om året mod cirka 12 TWh i 2021. Det er en national ambition, som kræver handling lokalt – og Køge Kommune har selv tidligere slået fast, at kommunen skal bidrage til at nå målet. [1][2]
Det er ikke nok at tale om den grønne omstilling på nationalt plan. Alle kommuner må tage deres del af ansvaret. Køge skal også bidrage med konkrete løsninger og reel produktion af vedvarende energi.
Et potentiale – men endnu ikke realiserede løsninger
Ifølge kommunens scenarieanalyse dækkede lokal sol- og vindproduktion omkring 4 procent af elforbruget i 2023. Kommunens 2030-scenarie regnede oprindeligt med 100 GWh om året fra marksolceller, 51 GWh fra solceller på tage og 5 GWh fra vind. [3]
Siden er perspektivarealet ved Lille Skensved taget ud, mens arealet ved Ringsbjerg er reduceret fra 120 til 97 hektar. Muligheden for at udskifte de fem eksisterende vindmøller ved Vilkestrup er bevaret. [4]
Et vejledende regnestykke peger på cirka 153 GWh lokal sol- og vindproduktion om året, hvis mulighederne ved Ringsbjerg, på tagene og ved Vilkestrup realiseres. Det er omtrent ti gange produktionen i 2023. Men det er et potentiale – ikke en prognose. Ringsbjerg er et perspektivareal, tagtallet er en modelberegning, og ingen af delene er i sig selv garanti for nye anlæg. [3][4]
Vi har brug for beslutninger – ikke flere hensigtserklæringer
Her mener vi, at Køge mangler et afgørende næste skridt. Der er blevet undersøgt, analyseret, udpeget og diskuteret. Men planer og scenarier producerer ingen grøn strøm. Det gør kun konkrete projekter, der bliver besluttet, godkendt, finansieret og bygget.
Når et projekt som Vallø bliver opgivet, skal kommunen derfor ikke blot konstatere, at det ikke bliver til noget. Den skal samtidig kunne pege på, hvad der så skal sættes i stedet – og hvornår det kan realiseres.
Køge har brug for en konkret handleplan med mål for lokal produktion, en tidsplan og en tydelig oversigt over projekter, der faktisk skal føres ud i livet. Det kan blandt andet være solceller på erhvervsbygninger og offentlige tage, egnede arealer, modernisering af eksisterende vindmøller og lokale energifællesskaber.
Vi oplever, at modstanden mod nye anlæg ofte fylder meget i debatten. Den skal lyttes til og tages alvorligt. Men en kommune kan ikke alene træffe beslutninger om, hvad den ikke ønsker. Den skal også turde beslutte, hvad den vil – og tage ansvar for at føre det ud i livet.
Vi ønsker en mere nuanceret debat og en kommune, der omsætter ambitioner til handling. For den grønne omstilling sker ikke af sig selv. Den kræver, at nogen tager ansvar, træffer beslutninger og gennemfører løsningerne.
Kilder
[1] Klimaaftale om grøn strøm og varme – Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, 25. juni 2022
[2] Køge Kommune: Solcelleparker et skridt nærmere realisering
[3] Scenarieanalyse for Køge Kommune, februar 2026, s. 38-39
[4] Køge Dagblad: Kommuneplan 2025-2037 – ændringer i solcelle- og vindmølleområder, september 2026