Om os

 

Borgere i Køge, der gør støtten til grøn omstilling synlig

Sig JA TAK til lokale vedvarende energie

Bliv aktiv medlem af vores fællesskab

Vi er LokalMedVind

LokalMedVind er et fællesskab af borgere i Køge Kommune, der tror på en grøn fremtid – tæt på hvor vi bor.

Gruppen opstod i Køge i foråret 2026 ud fra Danmarks Naturfredningsforening og Klimabevægelsen, fordi vi savnede en tydelig og positiv stemme i debatten om vedvarende energi i vores kommune. Flere gang havde vi oplevet, hvordan modstanden til konkrete projekter var højlydt og synlig – mens den brede støtte forblev stille. Det vil vi ændre.

Vi er ikke partipolitiske, og vi repræsenterer ingen virksomheder. Vi er naboer, forældre, pendlere og pensionister, der mener, at klimadagsordenen i Køge bør hvile på faglige fakta og en konstruktiv dialog. Og vi vil gerne vise, hvor mange vi egentlig er.

Det står vi for

Vedvarende energi er fremtiden

Vi bakker op om vind, sol og fjernvarme i kommunen – som fundament for et klimaneutralt lokalsamfund og en stabil energiforsyning.

Vi er flere, end du tror

Mange borgere støtter grøn omstilling, men støtten er ofte usynlig. Vi gør den brede opbakning synlig – i nabosnak, i debatten og over for kommunen.

Lydhør dialog

Vi tager bekymringer fra naboer og lokalsamfund alvorligt. Ordforklaring og indlevelse frem for afvisning. God omstilling sker i dialogog med respekt over for hinanden.

Konstruktive løsninger

Vi er fagligt skarpe og kommer med konkrete forslag – ikke protester. Konstruktiv samarbejde med kommunen og borgerne er vejen frem.

Læs hele vores manifest

Formål: Vi er drevet af at der mangler en markant og tydelig positiv stemme for vedvarende energi i Køge.

 

    • Vi vil gerne vende NIMBY (not in my back yard) til YIMBY (yes-please mere VE i Køge, tak).
    • Vi vil være en markant stemme.
    • Vi vil samle de borgere som gerne vil klimadagsordenen og vedvarende energi.
    • Vi vil være tydelige, faglig skarpe og gøre en forskel.
    • Vi vil påvirke det politiske rum.
    • Vi vil underbygge vores faglige argumenter med troværdige kilder og gå ind i en nuanceret debat og være lydhør i forhold til modargumenter og bekymringer fra forskellige interessenter.
    • Vi vil være konstruktive og komme med forslag og understøtte udviklingen for et fremtidssikret og stabilt energisystem i Køge.
    • Vi skal være effektive og respektere hinandens tid.
    • Vi ønsker fremdrift og at være handlingsorienterede.
    • Vi vil skabe resultater sammen.
    • Vi skal kende vores valuta, vores strategi og vores råderum. Det vil vi starte med at arbejde på.