Vores elforbrug stiger, ikke bare i Danmark, men i hele verden. Det skyldes blandt andet flere datacentre (som lagrer vores digitale aktivitet), flere elbiler, mere elektrificeret opvarmning og øget elforbrug i industri – især produktion af grønne brændstoffer (Power-to-X). Derfor er der behov for både mere elproduktion og et stærkere elnet. [1]
Vi skal væk fra de fossile energikilder som kul, olie og gas. [2] Fossile brændsler er den vigtigste årsag til menneskeskabte klimaforandringer, og derfor skal de erstattes af energikilder som vind og sol. [3]
Vind og sol er centrale – og billigere end nogensinde
Vindmøller og solceller er helt centrale, hvis Danmark skal reducere sin afhængighed af fossile brændsler. Vindmøller og solceller producerer strøm uden direkte CO₂-udledning i driften [4] [5] og er modne, gennemprøvede og skalerbare teknologier, og økonomisk er de i dag blandt de mest konkurrencedygtige former for ny elproduktion.[6]
Men grøn strøm alene er ikke nok. Et moderne energisystem kræver også et stærkere elnet, lagring og mere fleksibelt elforbrug, så produktion og forbrug kan balanceres, også når solen ikke skinner, og vinden er svag. Klimarådet peger på, at elforsyningen godt kan sikres i et elsystem med meget sol og vind, men at det kræver blandt andet fleksibelt elforbrug, lagring og reservekapacitet. [7]
Dette bakkes op af Energinet, som fremhæver behovet for balance i elsystemet og samtidig peger på, at ny elproduktion i forbrugsdominerede områder kan bidrage til at dække energiefterspørgslen og minimere energitransporterne. [8]
Hvorfor atomkraft ikke er svaret i Danmark
Nogle mennesker peger på atomkraft som alternativ. I Danmark er atomkraft ikke et realistisk alternativ til vedvarende energi især ikke på kort og mellemlang sigt. Folketinget vedtog i 2025, at grøn strøm fra sol og vind fortsat skal være hjørnestenen i dansk energiforsyning, og at konventionel atomkraft ikke er relevant i Danmark. [9] Etablering af atomkraft i Danmark kræver ikke blot politisk vilje, lovændringer og helt nye rammer, men OECD’s atomenergiagentur (NEA) peger selv på, at nye atomprojekter i mange lande er præget af forsinkelser og budgetoverskridelser. [10] Lazard - et internationalt og anerkendt investerings- og rådgivningshus omkring kapitalforvaltning på energiområdet – vurderede i 2025, at vind og sol fortsat er de billigste nye produktionsformer, og at de også er de der hurtigst kan bringes i drift. [11]
Atomkraft i mindre skala (SMR) kan måske i fremtiden – dvs. tidligst i 2050 – være et muligt nichebidrag på længere sigt. Teknologien er usikker og dyr i en dansk sammenhæng og det kræver både teknologiudvikling og at varmen kan nyttiggøres. [12]
KILDER:
[1] Energistyrelsen skriver i deres analyseforudsætninger til Energinet, at det nettilsluttede nettoelforbrug forventes at næsten firedobles fra 2024 frem mod 2050. (https://ens.dk/presse/energistyrelsen-offentliggoer-analyseforudsaetninger-til-energinet-2024)
[2] Energistyrelsens opgørelse af udviklingen i vedvarende energi, vindkraft, selvforsyningsgrad og CO₂-udledning i Danmark ses her: ”Nøgletal om energiforbrug og -forsyning ” (https://ens.dk/analyser-og-statistik/noegletal-om-energiforbrug-og-forsyning )
[3] FNs klimapanel beskriver her at menneskeskabte drivhusgasser er hovedårsagen til klimaforandringerne, og at reduktion af fossile brændsler er nødvendig IPCC, AR6 Synthesis Report, Summary for Policymakers
(https://www.ipcc.ch/report/ar6/syr/summary-for-policymakers/)
[4] Livscyklus vurdering (LCA) af vindkraft lavet af det internationale energiagentur viser at vindkraft ikke udleder CO₂ i drift og har meget lave livscyklusudledninger sammenlignet med fossil elproduktion. (iea-wind.org)
[5] FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) har lavet livscyklus vurderinger (LCA) som viser at vind og sol har markant lavere samlede udledninger end kul og gas. (unece.org). ”Life Cycle Assessment of Electricity Generation Options”, 2022.
[6] Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi dokumenterer i rapporten ” Renewable Power Generation Costs in 2024” fra 2025 (https://www.irena.org/-/media/Files/IRENA/Agency/Publication/2025/Jul/IRENA_TEC_RPGC_in_2024_Summary_2025.pdf ), at 91 % af ny vedvarende kapacitet globalt i 2024 producerede billigere strøm end den billigste nye fossile løsning, og at landvind og sol er meget konkurrencedygtige.
[7] https://klimaraadet.dk/da/analyse/sikker-elforsyning-med-sol-og-vind
[8] https://energinet.dk/el/balancering-og-systemydelser/ og https://energinet.dk/media/4nppadlv/21_03559-191-faktaark-producentbetaling-for-distributionstilsluttede-produktionsanlaeg-2025-10709076_5_1.pdf
[9] https://www.ft.dk/samling/20241/vedtagelse/v55/95/309/afstemning.htm
[10] https://oecd-nea.org/jcms/pl_105190/roadmaps-to-new-nuclear-2025
[11] https://www.lazard.com/media/eijnqja3/lazards-lcoeplus-june-2025.pdf
[12] Der findes endnu ingen referencedata for SMR-drift eller omkostninger i den vestlige verden, og etableringsomkostningerne skal falde betydeligt, før teknologien bliver konkurrencedygtig med vedvarende energi i Danmark. Energistyrelsen har fået lavet en rapport der viser dette: https://www.ea-energianalyse.dk/da/analyse-af-atomkraft-i-danmark/